12 børn fik Marie Kristine Jensen og 12 gange skulle hun introduceres til kirken.
Igennem forfatteren og debattøren Tith Jensens forfatterskab hører vi om moderen Maries Kristines liv.
(Marie Kristine Jensen, Thit Jensen, Johannes V. Jensen, Mikdal Jensen og dyrlæge Hans Jensen. Kilde: Det kongelige Biblioteks digitale samling)
I 20 år var Marie Kristine Jensen (1849-1926) enten gravid eller ammende. Hun pådrog sig mange invaliderende fysiske skader i takt med de mange graviditeter og fødsler. Ved den ene fødsel sprang hun sine trommehinder, hvilket medførte at hun blev tunghør og hun fik yderligere en rygskade og måtte bære et støttende jernkorset om livet, som beskadigede hendes hofter. Hun var krumrygget, og plaget af store smerter, hvilket hun hyppigt lod sine børn høre for, heriblandt de to berømte forfattere Thit Jensen og Johannes V. Jensen.
(Johs. V. Jensen som ung student sammen med søsteren Thit Jensen. Foto fra 1893. Gyldendal.)
Trods sine fysiske skavanker skulle Marie Kristine stille ved kirkedøren 6 uger efter fødslerne og introduceres på ny.
Med stor vrede beskrev Thit Jensen hvordan moderen, på trods af smerter og skader, skulle vente i kirkedøren, indtil præsten fandt det passende, at hente hende ind i kirken og indvie hende igen, men det nægtede moderen til sidst.
”Forresten er hele mit Liv bygget paa, at jeg elskede min Mor saa højt, og at jeg saa hende lide saa meget – for det gjorde Kvinder dengang! Hun fik tolv Børn, og hun var Krøbling af Børnefødsler”
(Citat af Thit Jensen i Dagens Nyheder fra 1956.)
Thit Jensen oplevede moderens kvaler på nærmeste hold. Som 4. barn og den ældste pige i den store søskendeflok, blev Thith ekstra mor og underviser for de mange søskende. Drengene i familien blev uddannet, men pigerne skulle blive hustruer og mødre.
Dette ville Thit Jensen dog ikke, men hun flyttede istedet til København og blev forfatter.
(Thit Jensen. 50-års forfatterjubilæum med et hyldestdokument i middelalderstil. Foto fra 1953. Gyldendal)
Thit Jensen kæmpede i sit voksenliv mange kampe for den moderne kvinde og heriblandt kæmpede hun for oplysning om prævention og den ønskede graviditet.
Hun var grundlæggende imod abort, men kæmpede for at kvinder fik mulighed for at forebygge graviditeter.
Thit stiftede i 1923 foreningen Frivilligt Moderskab og året efter grundlagde hun Foreningen for Sexuel Oplysning, sammen med lægen J.H. Leunbach. Her var hun varm fortaler for oplysning om prævention og kvindens frie valg og ret til egen krop.
Thit Jensen blev aldrig selv mor, men kæmpede en indædt kamp for kvinder og børns rettigheder.
Litteratur:
Citat fra "Thit – en purpurklædt Skjoldmø med Pistol i Baghaanden – fylder 80." Dagens Nyheder, 1956-01-01.
Comments