I Årslev i år 300 evt. blev en velhavende kvinde lagt i en grav.
Med sig fik Kvinden en ganske særlig kugle, der giver os det måske tidligste tegn på kristendom i det vi nu kalder Danmark.
Kuglen er egentlig af krystal, formentlig fra Sortehavsområdet og den har hængt i den fornemme kvindes bælte.
”Du er vor Fader” eller ”du er guden” står der på kuglen og under den er der et ankerlignende symbol, som var et tidligere kristent symbol end korset.
Ankeret var et yndet motiv blandt oldkristne og symboliserede håbet, forankringen og frelsen i kristendommen. Ankeret var meget udbredt i de kristne katakomber og i den romerske verden.
Kuglen har formentlig skullet virke som en magisk amulet og teksten udgør et såkaldt palindrom, der kan læses både bagfra og forfra. Med græske bogstaver står der på kuglen ΑΒΛAΘANAΛBA, med vores bogstaver ablanathanalba. Denne form for bogstavs magi var særligt udbredt i gnosticismen, en form for mystik, der også eksisterede i grene af kristendommen. Disse bogstaver har skullet beskytte kvinden i graven, men imod hvad er uvist.
Kvinden der er gravlagt har været kristen længe før Harald Blåtand, ifølge jellingestenen, kristnede danerne i 965.
Kvinden er muligvis fra syd eller Østeuropa og hun har været velhavende hvis vi ser på de værdier hun har fået med sig.
Måske er kvinden blevet gift med en nordboer, som et led i en handel eller et godt samarbejde. I 300 tallets yngre romersk jernalder var der gode forbindelser imellem Fyn og den romerske verden.
Udover kuglen var der i kvindens grav en træl, formentlig også et spædbarn og flere rige gravgaver, heriblandt en udenlandsk mønt. Mønten fra Årslevgraven stammer sandsynligvis fra Sortehavsområdet eller det sydlige Rusland og er en efterligning af en romersk mønt.
Den fascinerende kugle kan opleves på Nationalmuseet i København, og netop nu på Moesgaard Museum.
Den er et smukt vidnesbyrd om mobiliteten i fortiden og om at tro spredes og udvikles.
Kilder:
Forskning af Peter Penz udgivet i Tidsskriftet Sfinx.
Urtid, af Jeanette Varberg, Gads Forlag.
Nationalmuseet, Fyens Stiftidende, Kristelig Dagblad.
Wikimedia Commons, Public Domain
Comments