Det er Imbolc, kelternes lysfest, så hold øje med den gamle kælling.
Ved Imbolc er det særlig gunstigt at spå om vejret. Derfor skal man holde øje med Cailleach, hvilket betyder noget i stil med ”den gamle kælling”.
Hun har flere navne, men gamle kælling hænger ved hende.
Hun er dronningen af vinteren, hun bestemmer hvor hård, og ikke mindst hvor lang, vinteren skal være.
Ser man lyset i dag, så vil Cailleach hente brænde og man ved at vinteren fortsætter.
Ser man ikke lyset, så ved man at hun er gået i hi, vinteren vil ende og foråret er på vej.
Dagen markerede at man er halvvejs mellem vinterjævndøgn og forårsjævndøgn.
Dette er blevet markeret I forskellige religioner, men særligt den keltiske fejring Imbolic er interessant.
Imbolic var en af de 4 markeringer i løbet af året, og blev fejret i Irland, Skotland og Isle of Man.
At man nu var halvvejs gennem vinteren blev markeret ved lys, blandt andet med at bål blev tændt.
De 4 særlige markeringer i keltisk religion var Beltane 30. april, Lughnassadh 1. august og Samhain fra solnedgang 31. oktober til solnedgang 1. november.
I dag har dette årshjul vundet indpas i den ny-hedenske religion Wicca.
Formentlig har mennesker i Irland givet disse dage særlig betydning helt tilbage i yngre stenalder. På flere stenhøje passer solens solopgang ved Imbolic og Shamhain, lige på det inderste kammer i stenhøjene.
Som med mange andre hedenske fejringer, blev også imbolic inkorporeret i kristendommen.
Ved Imbolic fejres i dag Sankt Brigid, Irlands største helgeninde.
Skt Brigid er en videreudvikling af den keltiske gudinde Bridgid, der er vores fredagsgudinde i morgen.
Snart skal vi også høre mere om den fascinerende gamle kælling Cailleach.
Foto: John Dunchan
Foto ukendt, moderne fremstilling
Litteratur: Keltiske guder og helte, Morten Warmind, Politikens håndbøger.
Gyldendals Religionshistorie
Commentaires