Enheduanna (2285-2250 f.kr.) var prinsesse af Akkad, verdens første imperium, og blev indsat som ypperstepræstinde for måneguden Nanna I byen Ur. Hun var en dygtig politiker, der formåede at udvikle gudinden Inanna fra en bygudinde til en universel og endnu mere magtfuld gudinde end tidligere. På verdens første skriftsprog, kileskriften, skrev Enheduanna poesi og anførte sig selv som skribenten, for første gang i verdenshistorien. Endheduanna skrev hymner til Inanna, der viste Inannas diverse natur og Enheduannas egen gennemslagskraft, som præstinde, politiker, forfatter og kvinde. ”Du er en rasende ild, der regner over landet. Du er dronningen, der har fået magt fra himlen selv. Du rider på løver og giver ordrer med himlens velsignelse … Det er dig, der smadrer fjendelandet, dig, der giver stormen styrke” Enheduanna
"Dronning over verdens magter" oversættelse Sophus Helle. (Foto: Disc of Enheduanna Penn Museum)
Comments