Skade, gudinden, der valgte selvstændigheden 🗝

Dette er myten om Skade, der valgte at leve uden sin mand, på egen gård.

I nordisk mytologi, I vikingetidens Norden (ca. 793-1050 e.Kr.), møder vi gudinden Skade.

Skade er en birolle og sparsomt beskrevet, men hendes fortælling illustrerer et kvindesyn.

Faktisk er skade en jættekvinde, men som mange andre bliver hun gennem sit ægteskab med en gud optaget hos aserne.

Aserne er en gudeslægt, hvor de fleste af de kendte guder, såsom Odin og Thor, hører til.

Skades far er bjergjætten Tjasse, der myrdes af aserne. Skade bliver rasende og vil hævne sin far og iklæder sig ski og bue og pil, og begiver sig mod asernes hjem, Asgård.

Aserne vil formilde Skade og tilbyder hende at vælge den ægtemand hun ønsker.

Skade må dog kun vælge ud fra deres fødder, resten er tildækket.

Da Skade ser et par rene og smukke fødder tror hun, at det er den flotteste af Aserne , Balder. Det er dog, til Skades skuffelse, guden Njord, der er Gud for fiskeri og vejr.

Skade vil endnu ikke formildnes før aserne får hende til at grine. Loke, den snu jætte, binder derfor en snor om sine testikler og den anden ende om en geds skæg og så hiver de i hver ende. Da Loke falder i skødet på Skade ler hun.

Slutteligt sætter Odin Skades fars øjne på himlen som stjerner. Dermed er Skade formildnet.

Andet steds i kilderne kan vi læse at Skade og Njords ægteskab ikke er lykkeligt. Skade ønsker at bo i bjergene på sin Faders gård, hvorimod Njord ønsker at bo ved havet.

De to forsøger at bo skiftevis ni dage hvert sted, men har begge hjemlængsel.

De ender med at vælge at bo hver for sig, Njord ved vandet og Skade, på sin afdøde fars gård i bjergene.

Kilden er fra middelalderen og nedskrevet af den islandske, kristne mand Snorri Sturlusson omkring 1200 e.Kr.

Det er muligt, at Skade er dyrket langt mere end mytestumperne her lader os vide, men det er også muligt at hun er opdigtet af Snorri.

Uanset hvad er viser denne myte, hvordan tanken om en kvinde, der selvstændigt har valgt at leve for sig selv, på sin egen gård, uden sin ægtemand, ikke har været en umulig tanke.

At kvinder bestyrede gårde når manden var bort normalt og gennem arkæologiske fund, kan vi også se kvinder begravet med nøgler, der viser at de er husets herre.

Lad os genlæse kilderne med vores tids kvindesyn 🔥

Udklip af myter om Skade:

Fra skjaldskabslæren: i Snorris Edda:

Skade — jætten Tjasses datter — iførte sig hjelm og brynje og fuld

udrustning og drog til Asgård for at hævne sin far.

Aserne tilbød hende bod og forlig, men først og fremmest, at hun

måtte vælge sig en mand blandt aserne, dog sådan at hun skulle

vælge efter fødderne uden at se resten.

Hun fandt én mands fødder usædvanligt smukke og sagde: »Ham

vælger jeg! Intet er grimt på Balder.« Men det var Njord fra Noatun.

Skade havde som en del af forliget krævet, at guderne skulle gøre

noget, som hun ikke mente, de formåede: At få hende til at le.

Så gjorde Loke det, at han bandt en snor om skægget på en ged og

den anden ende af snoren om sine nosser. Så trak de på skift i hver

sin retning, mens de begge skreg højt.

Så lod Loke sig falde i skødet på Skade, og da lo hun.

Aserne blev dermed forligte med hende.

Overs Jesper Lauridsen 2021. www.Heimskringla.no

Fra Gylfes forblændelse, Snorris Edda:

Den tredje As hedder Njård. Han bor paa Himlen paa det Sted, som hedder Noatun. Han er Herre over Vindens Gang og stiller Sø og Ild. Til ham skal man bede paa Sørejse og paa Jagt. Han er saa rig og velhavende, at han kan give Land og Løsøre til dem, der beder ham derom. Njård er ikke af Asaslægt. Han blev opfødt i Vanahejm, og Vanerne overlod ham til Guderne som Gidsel og modtog Hønir til Gengæld fra Aserne; han stiftede Forlig mellem Guderne og Vanerne. Njårds Kone hedder Skadi og er Datter af Jætten Tjazi. Skadi vilde have den Bopæl, som hendes Faders Slægt havde ejet, den laa paa nogle Fjælde, og Stedet hed Trymhejm. Men Njård vilde være nærved Søen. De blev da enige om, at de skiftevis skulde bo ni Nætter[44] i Trymhejm og ni i Noatun. Men da Njård kom tilbage fra Fjældene til Noatun, da kvad han:

Lede er mig Fjælde, ej var jeg længe der, ikkun i ni Nætter, Ulvehyl fandt jeg ilde at høre for Sang af Svanenæb.

Derefter kvad Skadi:

Jeg kunde ej sove paa Søbreds Senge for Fuglenes fælles Jærmen; mig vækker, naar den fra Vidden kommer, Maagen hver eneste Morgen.

Skadi fôr da op paa Fjældet og boede i Trymhejm; hun farer meget paa Ski og med Bue og skyder Dyr. Hun kaldes Ski-Gudinde eller Ski-Dis.

Det siges[45]:

Trymhejm det hedder, hvor Tjazi boed, den meget mægtige Jætte, den skære Gudebrud Skadi nu bor paa Faderens fordums Tofter.

Overs. Thøger Larsen 1928. Heimskringla.no

Yderligere litteratur:

Jeanette Varberg, Viking, Gyldendal 2019

Rolf Stavnem og Kim Lembke, Snorris Edda, Gyldendal, 2020

Foto:

"Njord og Skadi på vej til Nóatún" af Wilhelm Wägner (1882)