I dag er det shavuot, en jødiske højtid med en lang historie, der kan spores helt op til i dag.
Shavout var oprindelig en høst og offer kult for den israelitiske gud Jahve. Siden blev det til en fejring af af den jødiske tora, moseloven, der siges at være modtaget på Sinaj bjerget.
Shavout fik igen et kristent sidestykke i pinsen, en højtid der i dag markeres blandt kristne også her i Danmark.
Høstfesten
Oprindelig var shavout en høstfest og en af de højtider der markerede årets gang.
Shavuot falder altid i maj eller juni, men på grund af den hebraiske kalender, der er en månekalender, så skifter datoerne hvert år, i 2023 falder Shavuot den 26-27. Maj.
Shavuot er én af tre høstfester, hvor israelitter valfartede til Jahves tempel i Jerusalem. Her ofrede de en del af den første høst, som tak til deres gud Jahve.
Højtiden pesach markerede høsten af byg, shavuot markerede høsten af hvede og sikkot markerede vinhøsten.
Ved den første høstfest pesach, den kristne påske, drog man til templet og ofrede et neg fra den første høst, som blev svinget rundt i templet. Dette kaldes et "svingningsneg."
Efter pesach skulle israelitterne så foretage den såkaldte ”omer-tælling” i 7 uger. Omer betyder ’neg’ og henviser til at man skulle observere kornets vækst fra pesach og frem til shavuot. Ordet Shavuot er afledt af det hebraiske "shavua" der betyder 'uger' og henviser til de 7 uger, der skulle gå efter pesach.
”Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger; I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat; da skal I bringe Herren et nyt afgrødeoffer.”
(3.Mos 23,15-16)
Med andre ord ligger shavuot altså 50 dage efter pesach. Da de hellenistiske eller græske jøder oversatte den hebraiske bibel til græsk i Alexandria, i Septuaginta-oversættelsen, oversatte de ”shavuot” til ”Pentecoste." Pentecoste betyder den halvtredsindstyvende dag og det danske ord ”Pinse” kommer af det græske ord ”Pentecoste”.
Fra offerkult til Lovreligion
Dyrkelsen af Jahve ved offerkulten ændrede sig for Israelitterne, da offerkulten og dyrkelsen i templet blev udfordret.
Israelitternes gud Jahve blev dyrket I templet I Jerusalem, men fra 586 fvt. til 536 fvt. var præster og lærde fra Jerusalem sendt i eksil i Babylon. De havde derfor ikke adgang til templet, og deres religiøse udfoldelse blev en religion, der var mere fokuseret skrifter, love og studier frem for offerkult.
De lærde vendte dog tilbage igen i 536 fvt. og templet blev genopbygges, hvilket indstiftede den såkaldte anden tempelperiode.
Dette andet jødiske tempel blev ødelagt igen i 70 e.v.t. af den romerske overmagt.
Uden et tempel ændrede religionen form og det medførte at flere højtider fik en ny og mere teologisk betydning og lovorienteret fokus, frem for at være en frugtbarhedsfejring og offerkult i templet.
Høstfesten pesach blev til markeringen af israelitternes udvandring fra Egypten, ført an af Moses, som beskrives i 2. Mosebog.
Herefter blev shavuot, der faldt 50 dage efter, markeringen af, at Moses modtog toraen fra Jahve på Sinai bjerget.
Toraen er moseloven, som blev det forenende for jødedom og de regler der skulle studeres, læres og følges, for at være jøde.
Toraen blev dermed det fælles udgangspunkt for jødedom på tværs af geografi og toraen har haft en stor betydning indenfor jødedom igennem tiden.
I dag er fejringen af shavuot ikke stor blandt jøder ude i verden, men markeres typisk med et måltid med mælkeprodukter, formentlig udsprunget af at toraen er sød som mælk og honning. Derudover er der tradition for at læse i toraen og gerne særligt en oplæsning af Ruths bog. Ruths bog er ganske særlig og fortjener et opslag for sig.
I blandt jøder i Israel i dag markeres shavuot, ved at valfarte til Grædemuren. Grædemuren er resterne af det andet og sidste jødiske tempel i Israel, der blev ødelagt I 70 e.v.t. af romerne.
Fra shavuot til pinse
Som med flere andre kristne traditioner og højtider udspringer de fra jødedommen. Jesus var jøde og ifølge det Nye Testamente var han i Jerusalem for at fejre pesach. Dette endte med Jesu korsfæstelse, som blev den kristne påskeberetning, der i dag markeres i påsken i kristendommen. Shavuot, der lå 50 dage efter, fik i kristendommen en ny betydning og blev til
pinsen.
På den måde fik de jødiske højtider ny betydning I kristendommen. Hvad pinsen betyder i kristendommen og hvad Ruths bog, der læses ved shavuot, er. det skal vi se mere på.
Følg med her på Kvindernes Religionshistorie og tilmeld dig siden, så du får besked ved nye opslag.
Litteratur:
Gammeltestamentlig Religion, Hans Jørgen Lundager Jensen, Forlaget Anis, 2010
Denstoredanske.lex.dk opslag: grædemuren, shavuot, pinse
Comments