Mød den lesbiske digter Sappho (ca 610- 570 fvt.)
Hun levede på øen Lesbos og hun er årsag til betegnelsen lesbisk.
Sapphos digte er smukke hyldestdigte og kærlighedsdigte til kvinder.
Hun har længe været næsten glemt, men hun var en af de største digtere I antikken. Hun var udnævnt som 1 af de 9 største i sin samtid, hvor de andre 8 var mænd. Meget af Sapphos arbejde er desværre gået tabt, men i antikken har man kendt til 9 bøger fra hendes hånd.
Flere af de store græske værker omtaler og citerer Sappho og det meste af det vi ved om hende, stammer derfor fra andre.
Hun skabte en skole for unge piger, som hun underviste og hun var en betydningsfuld kvinde i sin samtid.
Hun var et stort idol for mange, både kvinder og mænd, og i dag findes hun frem igen, også for sin seksualitet. Sappho skal efter sigende have haft tre elskerinder, men da alt dette er senere informationer, er det uvist hvad der er sandt. Sappho var gift med en mand og havde en datter, og hendes seksualitet har derfor været til stor debat i tidens løb.
Hendes digte viser et begær og en kærlighed til andre kvinder, som ellers sjældent kommer frem i historieskrivningen.
I anledning af Pride sætter Kvindernes Religionshistorie fokus på de mange køn og seksualiteter i religionshistorien
Glædelig Pride
Foto: Sappho og Erinna i en have i Myteliene, Simeon Solomon. Sappho, John William Godward Public domain, Wikimedia Commons
Yderligere litteratur: Sapfo, Mette Moestrup og Mette Christensen, 2021, Denstoredanske.lex.dk
Comments