Ligesom opfattelsen af køn og synet på kvinder udvikler og ændrer sig, er det også tilfældet med ritualer og religiøse symboler. Her er et lille indblik i udviklingen af dyrkelsen af lammet, samt ofringen af samme.
Kom med på en rejse gennem religionernes brug af lammet som symbol og offer, fra frugtbarhed til Jesus.
Det er i denne tid på året at fårene lemmer og de mange små lam kommer til verden.
Dette er fejret og markeret i alverdens religioner på tværs af tid og sted og lammets religiøse betydninger har ændret karakter.
Fårerne er nogle af de tidligst domesticerede dyr i forbindelse med agerbruget udvikling.
Fårene har været en vigtig del af menneskets eksistensgrundlag blandt agerbruget og hyrder.
Blandt israelitterne, de førjødiske stammer, holdt man en fugtbarhedsfest for at markere at foråret nu kom tilbage. Man dyrkede guden Jahve, og hans familie, og man ofrede lammet, som blev skænket som en del af en frugtbarhedsfest.
Da jødedommen som vi kender den i dag tog sin form, blev frugtbarhedsfesten og lammet et symbol på det jødiske fangeskab i Egypten. Denne fejring kaldes pesach.
Pesach betyder ”forbigå” og henviser til at jøderne kunne undslippe deres fangenskab i Ægypten, ført an af Moses og ved Guds hjælp. Gud påførte egypterne 10 plager for at få dem til at løslade jøderne. Han gjorde at vandet forvandledes til blod, at der kom frøer, utøj, vilde dyr, pest, bylder, hagl, græshopper og mørke over hele Egypten. Den tiende og sidste pinsel var, at Gud sendte dødens engel rundt om natten for at tage alle de førstefødte.
Israelitterne undveg dødens engel ved, at slagte et lam og smøre lammeblod på dørstolperne, sådan at englen gik forbi, deraf navnet ”forbigå”, pesach.
(2. Mos. Kap. 11-13)
Herefter undslap jøderne Ægypten, og de drog ud I ørkenen og Moses fik loven, toraen, på Sinajbjerget. Dette blev fundamentet for jødedommen og lammet er derfor i jødedommen et symbol på befrielsen fra Egypten og toraen.
Hvert år skulle jøder ofre et får og smøre blodet på dørstolperne for at erindre og fejre frelsen. Da det jødiske tempel blev ødelagt af romerne i 70 evt. ophørte offerkulten.
I dag ofres der ikke længere lam i jødedom, men ritualer er der dog mange af omkring den jødiske Pesach og her indgår fortællingen om lammets betydning.
Pesach fejres i en uge og indleder det med et festmåltid, kaldt seder, hvor fortællingen om pesach (haggada shel pesach) læses højt. I dette måltid kan en lammeknogle indgå som en af de rituelle retter.
Den kristne påske
Historisk set har den kristne påske rødder i den jødiske, pesach. Grunden til at Jesus i følge skrifterne, red ind til Jerusalem på palmesøndag, var at det var den jødiske Pesach. (Markus evangeliet kap. 14-16)
De første jødekristne menigheder fejrede stadig pesach, men gav den et nyt indhold med påskeberetningen om Jesus. Påsken blev kristendommens største højtid, der fejrede Jesu død og genopstandelse.
I fortællingen blev Jesus associeret med offerlammet og det offer der skulle gives til Gud for at menneskeheden kunne blive fri for synd.
I skrifterne indstiftes skærtorsdag nadveren, der et offer måltid. I nadveren er brødet Jesu kød og vinen Jesu blod, og ved at spise dette, ofrer man Jesus og sikre menneskets syndsforladelse.
Tanken om Jesus som offerlammet kan blandt andet ses i Johannes evangeliet kap 1 vers 29, hvor Johannes Døberen omtaler Jesus på følgende måde
»Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd...«
Jesus kan derfor kaldes Agnus Dei, Guds Lam, og han afbilledes ofte som et lam, med glorie og kors.
Påskestriden
I den kristne oldkirke var der den såkaldte påskestrid, hvor der var uenighed om påskefestens tidspunkt. Der var kristne menigheder, der ønskede at afholde påsken på en fast dato ligesom jøderne gjorde, men på kirkemødet, koncilet, i Nikæa i 325, blev det besluttet at holde påsken på den første søndag efter påskefuldmånen. Derfor er den jødiske påske pesach og den kristne påske ikke samtidig.
Fårehyrden.
Flere religiøse ledere er yderligere betegnet som fårehyrder. Hyrder var i den græsk-romerske verden og I jødedom, mænd, der levede selvstændigt uden for byernes mure. Hyrderne blev benyttet som et symbol på gode ledere og konger af et folk, symboliseret med en fåreflok. Dette billede føres videre til Jesus som den gode fårehyrde, for eksempel her i Johanens Evangeliet
"......Jesus sagde: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.”
(Johannesevangeliet, kapitel 10, vers 11-16)
Lammets mange funktioner og symbolske betydninger kan altså variere, men betydningen af lammenes komme i foråret og af forårets fornyelse, afspejler sig verden over.
I dag indgår lam stadig i påske middage og påske frokoster også her i Danmark.
God påske 🐑
Litteratur:
Gads Religions leksikon
Biblenonline
Comments