top of page
kvindernesreligion

"Om nødvendigt til døden"

Da dygtige Liv Thomsen spurgte om jeg ville være med til at fortælle om Ellen Nielsen, i Historieselskabets nye dokumentar på DR, var jeg ikke tvivl.

Optagelse ved Bregninge Kirke. Foto: Historieselskabet

Udover at Liv Thomsen er et stort forbillede og et ikon som historieformidler, så er Ellen Nielsens fortælling helt enestående.

Derfor mødtes jeg med Liv og Historieselskabet i smukke Bregninge Kirke lige inden sommerferien, for at tale om religionens betydning, for en fascinerende kvinde som Ellen Nielsen.


Ellen Nielsen(1871-1960) var en fattig kvinde fra Bregninge på Sjælland. Hun rejste til Manchuriet i Kina for at missionere.

Ellen var overbevist om, at hun kunne frelse det kinesiske folk ved at forkynde det kristne budskab.


Ellen fik selv sin kristne vækkelse og sit kald i det lokale missionshus i Eskebjerg.

Siden levede Ellen et fromt liv som kvindelig missionær.


Ellens kald førte hende til København og siden til Kina.

Hun var foretagsom og havde evner, der rakte langt ud over, hvad en kvinde måtte på denne tid i Danmark.

I 1931 blev Ellen kinesisk statsborger, og hun startede bl.a. børnehaver, skoler for piger og lavede sin egen landsby med 300 indbyggere.

Ellen hjalp fattige, enker og forældreløse og kæmpede imod indbundne fødder på de små piger.

Ellen ønskede, at pigerne fik bedre vilkår og lærte et håndværk.

Ellen blev siden frataget alt hvad hun havde opbygget, men hverken bokseropstand, 2. verdenskrig eller Maos kommunistiske revolution, kunne få hende væk fra sin kristne tro og sit kald.

Til sidst var Ellen tilbage i Kina, som den sidste missionær.

Hun sad blind og gammel og sang kristne salmer for dem, der ville lytte.

Hun døde i Kina i 1960.

Titlen på Liv Thomsens dokumentar er meget sigende "Om nødvendigt til døden."

Jeg er beæret over at kunne fortælle om, hvilken betydning religion har haft for en pige som Ellen, i sidste halvdel af 1800-tallet.

Ellens historie er et enestående indblik i en kvindes og en verdens religionshistorie.

Glæd dig til at se med på DR2 til januar 2024, hvor sublime Liv Thomsen og Historieselskabet, fortæller fire spændende kvinders historie, heriblandt Ellen Nielsens.


Foto: Signe Marie Bang, Historieselskabet

Foto: Danmission, Calisphere, University of California, Wikimedia

16 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page