Nytår, Kaoskamp og fornyelse

Nytår, Kaoskamp og fornyelse

Kom med til Babylon, den storslåede by i nutiden Irak, hvor nytårsfesten var en 13 dage lang fejring, med flere ritualer og kultdramaer.

Festlighederne legitimerede både guden Marduk, byen Babylon og Babylons konges suveræne magt.

(Foto: tegning af cylinder segl med Marduk, hans drage og urvandet Tiamat)

Myten om guden Marduks sejr over urvandet, gudinden Tiamat, blev ved nytår til et storslået ritual, et kultdrama.

Et kultdrama er en form for teater, der dramatiserer en mytisk fortælling.

I kultdramaet skulle guden Marduk, kæmpe med Tiamat og igen sikre, at verden blev fornyet, skabt og opretholdt.

Myten og ritualet kan muligvis allerede dateres til 19. årh fvt. Her gik Babylon fra at være en mindre by, til at være en af de vigtigste byer I Mesopotamien.

Mesopotamien betyder "landet mellem floderne." De omtalte floder er Eufrat og Tigris og området svarer til nutidens Irak.

Nytår skete omkring slutningen af marts. Da tidsopfattelsen var cirkulær skulle skabelsen af verden ske hvert år, for at sikre at kosmos verdensordenen forblev.

(Foto: Rekonstruktion)

Festlighederne varede 13 dage og blev kaldt Akitu.

"Akitu" betyder formentlig blot procession eller optog, og i løbet af denne fest blev guder fra hele riget båret i store optog ned af gaderne og igennem den smukke Ishtar port.

(Foto: ishtar porten, genopbygget på Pergamon Museum, Berlin.)

Guderne levede i statuer og flere guder blev båret til Babylon fra andre byer. Her ville guderne blive båret ind til Babylon, for at alle landets guder kunne give deres styrke og velsignelse til Marduk, som den største, som gudernes konge.

Det var en politisk strategi, der sikrede Marduk og Babylons suverænitet, ligesom det gav kongen den ultimative magt i samfundet.

(Foto, rekonstruktion)

Hele befolkningen var involveret på tværs af sociale skel. De dansede, sang og var tilskuere.

Ritualet foregik i årets første måned Nissan og begyndte ved Marduks tempel Esagila.

(Foto: Esagila, rekonstrueret. Louvre.)

På 3. Dagen ville præsterne lave to figurer af træ og guld, én af Marduk og én af hans søn skriverguden Nabu.

De skulle stå ved Marduks alter indtil 6. dagen, hvor Nabu ankom fra sin by Borsippa.

På 6. dagen ville både statuetterne af Marduk og Nabu blive halshugget og brændt.

(Foto: Nabu)

På 4. dagen fremsagdes der bønner til Marduk, kaldt Bel, hvilket betyder herren, og hans hustru Belti  ”min frue”.

Her læste præsten hele Enuma Elish, skabelsesmyten om Marduks indstiftelse af kosmos, for Marduk.

På 5. Dagen blev templet renset og der blev bedt flere bønner.  På denne dag skulle kongen møde præsten, der ville tage kongens værdier og give dem til Marduk

Herefter ville præsten give kongen en lussing.

Kongen skulle så falde på knæ foran Marduk statuen og bede om tilgivelse.

Her skulle Marduk statuen ifølge ritualet hive kongen i ørerne, hvordan det end kunne lade sig gøre. Kongen var ydmyget og skulle genvinde sin kongelighed og værdighed og indstifte verdensordenen.

Kongen skulle foran Marduk fortælle at han ikke havde syndet og at han ikke havde misvedligeholdt eller vanrøgtet Matduks kult. Græd kongen var det set som et godt tegn for det kommende år.

Præsterne ville efterfølgende svare kongen, at Marduk nu havde hørt kongen og tilgivet ham. Dernæst ville præsterne give kongen hans regalier tilbage.

(Stele af præst og konge)

Herefter gik byen i procession ud af byen gennem den smukke Ishtar port.

Porten og processionsgangen førte ud af byen og ud til Akitu templet.

Her skulle kongen udføre kultdramaet og genvinde kosmos.

(Foto:Rekonstruktion)

Hvordan dette præcis foregik ved vi ikke, da kilderne er for beskadigede. Vi kan dog se at kongen på et tidspunkt træder på Tiamat, urtids dragen.

Babylonerne skrev på lertavler som man griflede i med siv, med tegn kaldt kileskrift. Tavlerne tørrede herefter i solen. Disse tavler kan blive til store mangelfulde puslespil og være sværere at tyde eller helt være ulæselige, men de giver et indblik i en svunden tid.

(Foto: Kileskriftstavler, British Museum.)

Efter kultdramaet kunne kongen, guderstatuetterne og folket vende tilbage til byen igen. Her fejrede man at kosmos var indstiftet, kongen og Marduk havde vundet og foråret var sikret.

Ritualet var det vigtigste i årets løb og hvis Babylon var underlagt andre, så ville de nye fremmede konger troligt deltage i ritualerne.

Det var således ildeset at kongen Nabonid (556-539 fvt.) i 10 år isolerede sig i ørkenen og ikke deltog i festlighederne. Ritualet måtte finde sted.

Her et lille indblik i en anden, storslået form for nytårsfejring.

Foto:

Processions vejen og Ishtar porten, rekonstrueret. Redit.

Ishtar port, genopbygget på Pergamon Museum, Berlin.

Tavler af Enuma Elish, British Museum.

Nabu, British Museum.

Ved fejl eller manglende kreditering tag venligst kontakt.

Litteratur:

The Babylonian Akitu-festival. Svend Aage Palis.

Gyldendals Religionshistorie.

Gilgamesh *Enuma Elish, Ulla og Aage Westenholtz.