top of page

Mirakuløse fødsler og veer under et palmetræ - Mariam

kvindernesreligion9

Mariam, den kristne Maria, en vigtig kvinde i islam.

Mariam og Issa persisk miniature ca. 1550-1600
Mariam og Issa persisk miniature ca. 1550-1600

Mariam nævnes flere gange i Koranen end i Det Nye Testamente og hendes fortælling er fascinerende.

Mariam er mor til Issa, ham vi fra kristen tradition kender som Jesus. I islam er Issa ikke guddommelig, som i kristendommen, men han er en profet. Derudover er Issa ikke Guds, Allahs, søn. Issa er kun Mariams barn, hvilket er en vigtig detalje.


Fortællingen om Mariam er stort set som fortællingen om Maria, men så alligevel ikke.

Mariam er jomfru og får besøg af englen Gabriel. Gabriel fortæller hende, at hun skal blive gravid, hvorefter hun fyldes af Guds ånd. Det bliver beskrevet i Koranen i Surat al-Maryam - ’Mariams kapitel’.


’Da sendte vi vor ånd til hende, så den for hende så ud som et fuldkomment menneske / … / Han sagde: ”Jeg er blot din Herres udsending, kommet for at skænke dig en uskyldsren dreng.” / Hun sagde: ”Hvordan skulle jeg kunne få en dreng, når intet menneske har berørt mig. Jeg er ingen skøge!” / ”Sådan er det!” sagde han. ”Din Herre siger: ’For mig er det en let sag. Vi vil gøre ham til tegn for menneskene og til barmhjertighed fra os. Det er en afgjort sag!

(Koranen, Sura 19, vers 17-21)

Mariam og Gabriel, bebudelsen. Arabisk manuskript, 1495. Bibliothèque nationale de France, Gallica. Public domain
Mariam og Gabriel, bebudelsen. Arabisk manuskript, 1495. Bibliothèque nationale de France, Gallica. Public domain

Mariams veer og fødslen af Issa beskrives også i dette Koran-kapitel og er udbygget i fortællinger fra den islamiske tradition. Mariams fødsel af Issa er detaljeret og dramatisk. Mariam plages hårdt af sine veer, som driver hende mod foden af et palmetræ. Her sørger Gud for, at en kilde springer frem ved hendes fødder, og dadler drysser ned til hende, hvis hun ryster træet. Her kan hun drikke og spise for at falde til ro. Issa taler mirakuløst til sin moder efter fødslen.

Mariam under palmen. Perssk Miniature. Public domain.
Mariam under palmen. Perssk Miniature. Public domain.

’Fødselsveerne drev hende hen til palmetræets stamme. Hun sagde:

”Gid jeg var død forinden og gået helt af minde!” /

Da råbte han til hende, under hende:

”Vær ikke bedrøvet! Din Herre har skabt et kildevæld under dig. / Hvis du ryster palmestammen mod dig, vil den lade saftige, modne dadler falde ned over dig. / Spis og drik og fryd dig!’

(Koranen, sura 19, vers 22-26)


Mariams egen fødsel beskrives også i Koranen. Hun undfanges også på mirakuløs vis. Hendes forældre er gamle og barnløse, da Gud sørger for, at hendes mor, Hanna, bliver gravid. Mariam vokser op under Guds beskyttelse, f.eks. skænker han hende mad, da hun som ung tjener i templet.


Uden for Jerusalem ligger en kirke, som er bygget op omkring en sten. Her skulle Mariam efter sigende have hvilet. Her er fundet en mosaik af et palmetræ, som forbinder stedet til Mariams fødsel af Issa. Dette sted har sandsynligvis været genstand for en Mariam-dyrkelse i den tidlige islamiske periode.

Mosaik fra Katishma kirken nær Jeruslam. Kilde Israeltours https://israel-tourguide.info/2011/12/15/kathisma-church/
Mosaik fra Katishma kirken nær Jeruslam. Kilde Israeltours https://israel-tourguide.info/2011/12/15/kathisma-church/

Islamiske kvinder har til alle tider søgt hjælp fra Mariam i forbindelse med graviditet.

I den folkelige tradition beskrives Mariam endda som en af fire mirakuløse fødselshjælpere, da Profeten Muhammads hustru, Khadija, skal føde datteren Fatima.

Khadija og Fatima skal vi høres mere om de kommende onsdage!


5 uger 5 kvinder er et tema der beskriver 5 vigtige kvinder fra islams mytologi og historie.

Et samarbejde mellem Post. doc. Maria Lyngsøe og Cand. mag. Sisse Marie Kromann, Kvindernes Religionshistorie

Comments


bottom of page