Påsken er over os, men vidste du at påske har udgangspunkt I en frugtbarhedsfejring og at lammet er et offer?
✝️
Kristendommens påske fejrer at Jesus ofrede sig på korset og genopstod. Jesus er her set som lammet, offerlammet der gives til Gud. Jesus red til Jerusalem, blev pint og korsfæstet og døde for menneskeheden. Dette markerer kristne ved at mindes Jesus Kristus og hans offer. (Markus evangeliet kap. 14-16)
🔯
Påsken som tradition, er samtidig med den jødiske fejring af pesach , hvilket betyder at ”forbigå.”. Det var denne højtid Jesus rejste til Jerusalem for at fejre.
Ved pesach fejrer jøder, at de ved hjælp fra Gud, kunne undslippe deres fangenskab i Ægypten.
Med Moses som leder søgte jøderne hjælp hos Gud, der påførte Ægypterne 10 plager.
De ti plager var at vandet forvandledes til blod, at der kom frøer, utøj, vilde dyr, pest, bylder, hagl, græshopper og mørke over hele Egypten.
Den tiende og sidste pinsel var at Gud sendte dødens engel rundt om natten for at tage alle de førstefødte.
Israelitterne undveg dødens engel ved at slagte et lam og smøre lammeblod på dørstolperne, sådan at englen gik forbi, deraf navnet ”forbigå”, pesach. (2. Mos. Kap. 12-13)
Herefter undslap jøderne Ægypten, og de drog ud I ørkenen og fik de 10 bud på Sinajbjerget. Det blev fundamentet for jødedommen.
I dag fejres pesach i en uge og indledes med fest måltid seder, hvor fortællingen om pesach (haggada shel pesach) læses højt.
I jødedommen er lammet et symbol på Befrielsen og toraen.
🐑
Oprindelsen til pesach er en fugtbarhedsfest som israelitterne, i sin tid, fejrede for at markere at foråret nu kom tilbage. Israelitternes nomade stammer ofrede lam til Gud, som en del af en frugtbarhedsfest.
Alle disse fester er forbundet med lammet.
Det samme udspring, forskellige symboler 🐑
Velbekomme og god påske 🥰
Kilder: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_mos/12
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Mark/14
Yorumlar