Gudinden, slæden og rensdyrene

Rensdyr og slæde var den mægtige solgudinde Beaivis' transportmiddel, når hun rejste over himlen - længe før det blev tildelt nutidens julemand og Rudolf.

Beaivi blev fejret ved midvinter blandt samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige og Finland.

Beaivi betyder "sol" eller "dag" og hun var samernes mægtige solgudinde. Hun kørte over himlen i en slæde af rensdyrknogler og gevirer, og hun medbragte lys, velstand og frugtbarhed til sit folk.

Beaivi var ikke alene i sin rensdyrslæde, med sig havde hun datteren, Biejjenniejte, gudinden for helbredelse og medicin. Navnet Biejjenniejtes betød "Solens Datter”, og hun kunne netop hjælpe imod sygdomme forårsaget af hendes moder, Beaivi. De to gudinder indsamlede grønt, som de kunne drysse ud over landet fra deres rensdyrslæde, når de fløj over himlen. Dermed bragte de, udover lyset, også frugtbarheden og muligheden for at foråret kunne vende tilbage, græsset kunne grønnes og de dyrebare rensdyr få deres føde på ny.

Mange samere levede som nomader og fulgte rensdyrflokkene, som de levede både af og med. Samernes religiøsitet bar derfor ofte præg af det tætte samliv med rensdyrene, med naturen og med årstidernes skiften.

Nord for polarcirklen, hvor samerne boede, og stadig bor, stod solen ikke op ved midvinter, og solen gik ikke ned ved midsommer. Ved vintersolhvervet holdt man derfor en fest for Beaivi, solen, der skulle sikre, at hun fik styrken til at vende tilbage.

Som offergaver fik Beaivi et hvidt dyr, helst et hvidt hun-rensdyr, som skulle behandles på en helt bestemt måde. Rensdyrets kød bandt man på pinde, man formede ringe af det, og bandt farverige bånd på det. Ud af rensdyrets blod lavede man kager, som man hængte i træerne, sådan at Beaivi kunne spise det og styrkes ved det.

Det var uhyre vigtigt, at menneskene hjalp Beaivi, så hun kunne vinde over mørket og komme stærkt tilbage igen.

Ligesom Beaivi skulle føre menneskene ud af vinteren, så er det blandt rensdyr også hunnerne, der fører flokken igennem de kolde vintermåneder, det er dem, der har gevir om vinteren og det er dem, der finder den nødvendige føde.

Beaivi var en mægtig gudinde, der havde indflydelse på mange forskellige aspekter af livet, også den mentale sundhed. Vinterens manglende sol kunne medføre et mørkt og depressivt sind hos mange og derfor mente man, at Beaivi medbragte både lyset og et lyst sind. Hun kunne kurere depression og tungsind forårsaget af vinterens mørke og bringe lyset tilbage.

Ved forårets komme fortsatte den kultiske dyrkelse af Beaivi. Man smurte smør på dørstolperne, og når Beaivi spiste smøret, kunne det ses ved at smøret smeltede bort. Når Beaivi spiste det ofrede smør, kunne hun opnå mere styrke og blive helt frisk og rask efter den lange vinter.

Ved midsommer, hvor Beaivi var højest på himlen og ikke passerede horisonten, skabte man solringe af løv og blomster, som man hængte op som små sole til pynt. Som et offer til Beaivi spiste man smør, som også var Beaivis føde, og på den måde fik man del i hende og hendes styrke.

Beaivi er en mægtig, men ofte ukendt gudinde. I dag er hun stadig en stor gudinde blandt det samiske folk, og hun er ikke mindst et stolt symbol blandt samiske kvinder.

Foto:

Moderne tolkning, Tumblr, petitepointplace.

https://dk.pinterest.com/pin/7036943143163624/

Same lejr. Natmus.dk

Træsnit af den samiske kunstner John Savio (1902-1938) Nasjonalbiblioteket.

Lapland og rensdyr, Pixafree

Kilder: lex.dk, Nationalmuseet, Britanica, mm.

Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering