top of page
kvindernesreligion

Grønlands sol jages af Månemanden

Grønlands sol jages af Månemanden


Med ild i hånden flygter hun fra sin bror, der har haft samleje med hende i ly af mørket.

Læs en grønlandsk myte, der forklarede tilblivelsen af solen og månen, og som advarede imod incest og indavl.

(Myten malet af billedkunstneren Jørn O.H. Bork. Systime.dk)


Myten lyder som følger:

✒️

Oprindelig var solen og månen søskende, der levede på jorden i samme hus.

Hvert nat lagde broderen sig hos sin søster, der ikke kunne genkende ham i mørket.

Ved hjælp af lampesod fik hun en nat mærket ham på brystet og hun kunne derfor identificere ham i dagslyset.

Son reaktion på at det var hendes egen bror, tog kvinden sin kniv og skar sit bryst af.

Hun smed brystet hen til sin bror med ordene "Siden du holder så meget af mig, så spis mig!"

Hun tog dernæst en pind, satte mos på spidsen og dyppede det tjære, som hun satte ild til.

Med denne skindene fakkel løb hun ud og steg op på himmelbuen.

Da månemanden kom ud og så dette tog han sin isskraber, Sermiaut, som han satte mos på og tændte ild til.

Da han løb efter sin Søster slukkedes hans fakkel sådan, at der kun var gløden tilbage.

Gnisterne sprang fra gløden og satte sig på himlen.

Denne månemand må til tider synke ned til jorden og jage efter sæler, men solen og hendes fakkel af tjære og mos, varmer og lyser stadig.

✒️


Denne ejendommelige myte kendes I flere versioner, men med samme grundlæggende fortælling.

De er primært skrevet ned af kristne missionærer som Poul Egede (1708-1789)

(Poul Egede. Public domain)


Poul egede var søn af Hans Egede (1686-1758), der er kendt som Grønlands Apostel, og bragte kristendommen til Grønland.

Til vores held blev flere af den indfødte befolkning myter skrevet ned, men det skal selvfølgelig læses ud fra konteksten og med kildekritik.


Følg med i morgen når vi ser nærmere på Grønlands Månemand.


God fredag ☀️



Foto:

Myte:

Frit gendigtet efter: efterretninger om Grønland uddragne af en journal holden fra 1721 til 1788 af Poul Egede. Det Grønlandske Selskabs Skrifter 29. Det Grønlandske Selskab, 1988. s. 53-54.

10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page