Frugtbarhedsgudinden, der blev en skøge🔥
Freja, nordisk mytologis Frugtbarhedsgudinde, blev i middelalderens kristendom en skøge.
Freja var en populær gudinde Norden i vikingetiden.
Frejas udbredelse kan spores i arkæologiske fund og i stednavne. Frøslev, Frøbjerg, etc. er opkaldt efter hende og hendes bror Frej. Vi har også små figurer, der menes at forestille Freja.
Hun var alsidig. Freja betyder frue og hun repræsenterede kvinderne, der styrede gården, men hun havde også mange andre virkeområder. Hun var gudinden for kærlighed og frugtbarhed, men også for død, krig og ikke mindst sejd, en form for magi. Hun var handlekraftig og eftertragtet, ikke mindst af jætterne. Af alle hendes mange virkeområder er det primært hendes seksualitet, der er fokuseret på frem til i dag.
Frejas funktioner var lige modsat det kristne kvinde ideal, nemlig jomfru Maria. Jomfru Maria var dyrket som moderen, den rene, jomfruelige og sørgende kvinde.
Frejas popularitet var svær at komme af med for de kristne missionærer.
I de skriftlige kilder, der primært er skrevet af kristne mænd omkring 1200-tallet, er gudinderne generelt sparsomt omtalt. Freja nævnes derfor ikke meget, og selvom der stadig er en ærefrygt omkring hende, omtales hun både mandegal, en brunstig ged, og anklages for at have et incestuøst forhold til sin bror.
De mandlige nordiske guder, heriblandt Thor og Odin, har adskillige elskere og børn, med forskellige kvinder, men får ikke lignende omdømme.
Et eksempel er fra Den Ældre Edda, en samling skrifter fra 1000 e.Kr. på Island.
Loke er uønsket til fest hos guderne og får derfor kastet nid over (ydmyget) samtlige gæster, ikke mindst Freja:
30.
Loke:
Ti dog — Freja! —
tror du ikke
jeg kender dine laster og lyder?
De aser herinde —
og alferne tilmed —
du har horet med hele hoben.
32.
Loke:
Luk nu — Freja! —
din lede heks!
Du er fuld af falsk og bedrag.
Guderne greb dig
i gang med din bror —
da slap du en fjært — Freja!
Overs: Jesper Lauridsen 2013.
Comentarios