Fra frugtbarhedsfest og lysfest til Mariæ renselsesdag.
Hvad har lysfest og midvinter med Marias renselse og kyndelmisse at gøre?
En hel del.
I det store Romerrige blev markeringen af at halvdelen af vinteren nu var gået fejret, men i en ny form, som Mariæ renselsesdag.
Mariæ renselsesdag er en kirkelig højtid den 2. Februar, som kirken fastlagde, da det passede med, at det var 40 dage efter den dag kirken havde fastslået som Jesu fødsel den 25. December.
Datoerne fremgår ikke af skrifterne, men er planlagt af den romerske kirke, så de passer ind i de fejringer, der allerede fandt sted i den romerske kalender.
Maria var efter jødisk lov uren, da hun blødte efter fødslen og måtte isoleres og ikke nærme sig helligsteder.
(Maria med Jesusbarnet. Ukendt)
Ifølge moseloven er en kvinde der har født en dreng uren I 40 dage, har hun derimod født en pige er renselsestiden dobbelt så lang.
Traditionen tro skulle kvinden efter renselses perioden ofre enten et lam eller en due til Gud, som et soningsoffer, og barnet skulle fremstilles i templet.
Først her var kvinden indviet og ren igen.
Dette gjaldt også Jesu mor Maria, der ligesom Jesus var jøde og fulgte moseloven.
(Simeon ser Jesus som lyset. Rembrandt. Kristendom.dk)
Jesus blev til lyset
I flere hedenske traditioner blev tiden omkring den 1. Februar markeret ved at man hyldede lysets tilbagevenden. I kristendommen blev Jesus nu det lys der kom frem.
I Lukasevangeliet findes fortællingen om Maria, der tager til templet og fremviser Jesus efter sin renselsesperiode. Her møder hun Simeon en mand, der ser Jesus som ”lyset for hedninge”
Den katolske kirke overtog hedenske ritualer hvor folk gik i processioner med lys i gaderne, til nu at hylde Jesus og til at være en indvielse af de lys, der skulle benyttes i kirken resten af året.
Dagen kaldes på latin missa candelarum 'lysenes messe' og fordansket blev dette til kyndelmisse.
I 1770 indførte Struense helligdagsreformen i Danmark og afskaffede flere helligdage, også Mariæ renselsesdag.
I danske kirker i dag markeres kyndelmisse med lysgudstjenester.
(Struense. Wikimedia)
Ideen om at Kyndelmisse, Imbolc eller Lupercalia var gunstig til at forudse vejret kendes flere steder fra og hang ved længe.
I Danmark sagde man bl.a., at hvis det blæste så meget på kyndelmisse, at »18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden«, så ville foråret snart være på vej. Man sagde også at »kjørmes-tø var bedre end 100 læs hø«, hvilket betød at tøvejr på kyndelmisse ville give en god høst.
Traditioner og højtider kan ændre sig over tid og få nye betydninger.
Glædelig kyndelmisse, imbolc, lysfest ☀️
Nedfor ses udklip af de omtalte tekststeder fra biblen:
3. Mosebog. Kap 12. 🔎
Loven om barselkvinders urenhed
//Herren talte til Moses og sagde:
Sig til israelitterne:
Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation.
På den ottende dag skal drengens forhud omskæres.
I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi.
Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage ligesom under sin menstruation. I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme på grund af sin renselsesblødning.
Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet.
Han skal ofre det for Herrens ansigt og skaffe hende soning; så er hun ren efter sin blødning.
Det var loven om en kvinde, der føder en dreng eller en pige.
Men hvis hun ikke har råd til et lam, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer.
På den måde skaffer præsten hende soning; så er hun ren. //
Lukasevangeliet kapitel 2 vers 22-40 🔎
Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren – som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« – og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.
I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:
Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse,
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.
Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«
Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.
Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.
Yderligere litteratur:
Gads Bibelleksikon
Comments