I Danmark for 2000 år siden kom foråret frem ved en procession, et optog, med en statue af gudinden Nerthus.
Ifølge den romerske historiker Tacitus, der i sit værk Germania, Ca. 100 e.kr, beskrev germanske stammer i datidens sydlige Danmark, var der et ejendommeligt ritual for en gudinde kaldt Nerthus eller Terra Mater, moder Jord. Hun beskrives som værende på en ø i oceanet, hvor hun og hendes vogn, var dækket af et klæde. Øens placering er omdiskuteret, men man har gættet på både Fyn, Als, mm. Ved forårets komme borttog man klædet og statuen blev herefter ført rundt i en vogn trukket af køer og her medbragte hun foråret og frugtbarheden til de stammer hun besøgte.
Hun var ledsaget af en præst og flere slaver og efter processionen med vognen, tog optoget tilbage til øen for at vaske statue og vogn i en sø. Til sidst blev slaverne druknet i den selv samme sø. Dette i vore dage morbide træk var formentlig et offer til gudinden for at takke hende og opretholde den nyligt indstiftede orden og frugtbarhed.
Denne beskrivelse står meget alene, da Norden var skriftløs på denne tid, men det har store ligheder med de beskrivelser vi 1000 år senere finder om gudinden Freja i de islandske skriftlige kilder. Nerthus er en feminin latinisering af navnet Njord, hvilket er navnet på Frejas far i mytologien. Teorierne omkring hvilken relation, der er i mellem denne Nerthus og Freja er omdiskuterede.
Maleri: Emil Doepler (1905.)
Comments