top of page
kvindernesreligion

Danmarks første kvindelige teolog

Opdateret: 2. aug. 2023

Pressen var til stede, da Rigmor Larsen i 1916 som den første kvinde tog sin afsluttende eksamen i teologi.

Eksamensspørgsmålet var ”Begrebet askese”.



Til Folkets Avis sagde hun efterfølgende:

”Jeg var forfærdelig bange til Eksamen, ikke fordi den er særlig svær, men fordi der netop blev lagt saa meget mærke til mig, fordi jeg var den første kvindelige Teolog.”


Da kvinder i 1875 fik adgang til at studere på universitetet gjaldt det alle fag på nær teologistudiet. Først i 1904 blev adgangen åbnet også til dette fag, selv om der reelt var meget sparsomme erhvervsmuligheder.

At blive præst var udelukket og de første kvindelige teologer blev, hvis de overhovedet brugte deres uddannelse, ansat som fx religionslærere i folkeskolen eller i de private pigeskoler.

Det gjaldt også for Rigmor Larsen, som i 1917 blev ansat i Københavns skolevæsen.

Frem til 1947, hvor lovgivningen blev ændret, så kvinder kunne blive præster, blev der uddannet meget få kvindelige teologer.


Først i 1970’erne voksede antallet af nyuddannede kvindelige teologer til omkring 25 % for så i 1990’erne at udgøre over 50 %.

Du kan finde flere tal på kvindelige teologer fra 1920-2014 i publikationen ”Kvinder og mænd i 100 år - fra ligeret mod ligestilling”, som blev udgivet af Danmarks Statistik i 2015.


Dette er en del af samarbejdet mellem Kvindernes Religionshistorie og Kønsforskning Det Kongelige Biblioteks, samarbejde om 75 året for kvindelige præster i Danmark.


43 visninger2 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

2 Comments


Karin Prosberg Hansen
Apr 26, 2023

"Ikke fordi den var særlig svær"

Det er næsten ikke til at begribe idag, at synet på kvinder har været så - jeg fristes til at sige - ukristeligt. At så mange har ment, at visse ting skulle kvinder 'ikke bryde deres små kønne hoveder med' Og så et teologistudie, som godt nok er noget af en læder at tygge sig gennem, det var ikke "særlig svært" 😆

Like
kvindernesreligion
Jul 03, 2023
Replying to

Præcis, det er så elegant og dog så rammende formuleret af hende. Hun var umådelig sej.

Like
bottom of page