top of page
kvindernesreligion

Da det kvindelige forsvandt

Foredrag den 21. Marts i religionshistorisk Forening


Du kan læse beskrivelsen af foredraget her:


DA DET KVINDELIGE FORSVANDT

Foredrag v./ Sisse Marie Kromann fra Kvindernes Religionshistorie.


Hvor er kvinderne? De har altid været til, men i store dele af religionshistorien er de mystisk fraværende.

Religiøse skrifter er som udgangspunkt skrevet af magtfulde mænd, til mænd, for mænd og om mænd.

De samme skrifter er, indtil for ganske nyligt, blevet forvaltet, fortolket og formidlet af magtfulde mænd, både i den religiøse og i den videnskabelige verden.

Det giver et religiøst og et videnskabeligt efterslæb, som i disse tider belyses og bearbejdes fra flere forskellige vinkler og i forskellige videnskabelige retninger.

Ved at benytte denne tværfaglighed og genbesøge forhistoriens fund og skrifter, folder der sig en perlerække af kvinder, kvindehistorier og kvindesyn ud.

Ved at dykke ned i religioner på tværs af tid, sted og religion møder vi kvinderne, og for den sags skyld, alle de andre mennesker, der ikke passede ind i de magtfulde mænds klassifikationssystemer og skrifter.

Her ser vi de tidligste menneskers kurvede kvindefigurer, kvindelige shamaner og inter-kønnede præsteskaber. I skrifter der dukker frem af fortidens glemsel, finder vi også kvindelige religiøse ledere og magtfulde gudinder, som repræsenterer den kvindelige del af både den religiøse sfære og af det guddommelige.

Dette er ofte et andet billede end skrifternes fremstilling af religionerne og det udfordrer tidligere forud indtagelser om vores forhistorie og ikke mindst udfordrer det forståelsen af køn og af kvinderne.

I jordens mange lag og imellem linjerne på de religiøse skrifter, møder vi kvinderne og her er Kvindernes Religionshistorie.


Kom og hør om fortidens glemte kvinder, samt de gudinder, der forsvandt i religionshistorien.

Hør Kvindernes religionshistorie.


ALLE ER VELKOMMEN

Hvis man ikke er medlem af Religionshistorisk Forening koster deltagelse kr. 25, der opkræves i døren.

OBS! KUN KONTANT!!

ØL OG VAND KAN KØBES FOR EN TIER PR. STK.

28 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Σχόλια


bottom of page