Bøn og køn?

Store bededag markeres stadig, selvom den er afskaffet som helligdag i Danmark.

Store bededag, er indstiftet i Danmark i 1686 og dagen var helliget til bod, faste og bøn, men hvad er bøn og hvornår beder man? Er der forskel på køn i bønnen i jødedom, kristendom og Islam?

Bøn er benyttet i en eller anden form i alverdens religioner, på tværs af tid, sted og religion.

Bøn er at henvende sig til en hellig gud eller person, med et ønske, eller for at vedligeholde en relation.

Religionshistorisk ser vi bøn som et ritual eller en monolog, altså en enetale. Den der beder bønnen, vil dog se det som kommunikation, en dialog.

I jødedommen blev bønnen central efter romernes ødelæggelse af templet i Jerusalem i 70 evt. Jødedommen kunne ikke længere være en tempelkult og derfor trådte bønnen ind i en mere prominent position.

I jødedommen beder man Atten bønnen,  tre gange dagligt, morgen, middag, aften, med hovedet vendt mod Jerusalem.  Kvinder er dog ikke pålagt disse tider eller at være i synagogen, da det er indrettet efter at kvinder er i hjemmet.

I Islam hedder bøn Salat. Muslimer skal bede fem gange dagligt. Fredag er den særlige fredagsbøn, som foregår i moskeen.

Ifølge koranen ændrede Muhammed bønnen fra den jødiske version til den muslimske version.

Dette indebar at han ændrede bederetningen fra Jerusalem til nu at være Kaba’en i Mekka og til 5 gange dagligt frem for 3. Under bønnen skal mænd og kvinder være adskilt, både hjemme og i moskeen.

I kristendom er bønnen også en stor del af ritualerne og særligt fadervor er vigtig.

Her er bønnen kortere og mænd og kvinder beder sammen.

I Paulus breve står anført at kvinder skal tildække hovedet med slør under kirkelige handlinger.

Dette er sjældent praktiseret i dag.

Glædelig store bededag

Yderligere litteratur:

Gads Religionsleksikon, Biblenonline.dk, http://islamstudie.dk/?page_id=1013, danmarks National Leksikon

Billeder:

Knælende kvinde i bøn, Martinus Rørbye 1838-1841, Statens Museum for Kunst.